Guds arvinger er komne fra tagkamre, fra fattige hytter, fra fængsler, fra rettersteder, fra bjerge, fr ørkener, fra jordens huler og fra øerne i havet. Paa jorden led de mangel, var bestængte og blev mishandle. Millioner steg ned i graven overvældede med vanære, fordi de standhaftig negtede at give efter for satans bedragelige fordringer. Menneskelige domstole dømte dem som de værste forbrydere, men nu er Gud selv dommer. (Sal. 50:6) Nu tilbagekaldes menneskenes dom. Herren skal "borttage sit folks forsmædelse". (Es. 25.8) "Man skal kalde dem et helligt folk, Herrens gjenløste." Han har beskikket "at der skal gives dem hovedprydelse i stedet for aske, glædens olje i stedet for sorg, lovprisnings klædebon i stedet for en vansmægtet aand". (Es. 62:12;61:3) De er ikke længere svage, lidende, adspredte, undertrykkede. Herefter skal de altid være med Herren. De staar for tronen klædte i herligere klæder, end de mest ærede mennesker paa jorden nogen siden har baaret. De er kronede med herligere kroner, end der nogensinde har prydet en jordisk konges hoved. Smertens og taarens dage er evig endte. herlighedens konge har aftørret hver taare af deres øjne; enhver aarsag til sorg er bleven bortfjernet. De svinger sine palmegrene og istemmer en lovsang med klar, sød, melodisk stemme; enhver stemme gjentager sangen, indtil den fylder himlens hvælvinger: "Saliggjørelsen tilhører vor Gud, ham, som sidder paa tronen, og Lammet." Og hver skabning i himlen stemmer i med og siger: "Amen! Velsignelse og ære og visdom og tak og pris og magt og smerte være vor Gud i al evighed." (Aab. 7:10,12)