Det er ved midnat, Gud aabenbarer sin magt for at frelse sit folk. Solen kommer frem og lyser i al sin styrke. Tegn og undere følger hurtig paa hverandre. De ugudelige betragter scenen med forfærdelse og forundring, medens de retfærdige med højtidelig glæde betragter tegnene paa sin befrielse. Alting i naturen synes at være kommen ud af sin almindelige gang. Strømmene ophører at flyde. Mørke, tunge skyer kommer frem og støder mod hverandre. Midt paa de vrede himle er en klar plet af ubeskrivelig herlighed, hvorfra Guds stemme lyder ligesom mange vandes lyd: "Det er sket!" (Aab. 16:17,18)