Denne røst ryster himlen og jorden. Der sker et stort jordskjælv. Himmelrummet synes at aabne og lukke sig. Herligheden fra Guds trone synes at blinke derigjennem. Bjergene skjælver ligesom et rør for vinden, og sønderrevne klipper kastes rundt omkring. Der høres et brøl som en kommende storm. Havet raser. Orkanen hviner, ligesom en røst af onde aander, der haster afsted til sin ødelæggende gjerning. Hele jorden hæver sig og svulmer ligesom havets bølger. Dets overflade sønderbrydes. Selv dens grundvolde synes at give efter. Bjergkjæder synker. Beboede øer forsvinder med alle, som lever paa dem. Søstæder, der er bleven Sodoma lige i ugudelighed, opsluges af de vrede vande. Det store Babylon bliver ihukommet for Gud, og han skjenker hende "med vinden af sin strenge vrede". (Aab. 16:19) Store hagelstene, hver af dem "centertung", (Aab. 16:21) udfører sit herjende værk. Jorden stolteste stæder lægges øde. De kostbareste paladser, som verdens store mænd har ødslet sine rigdomme paa, for at forherlige sig selv, synker i ruiner for deres øjne. Fængselsmure synderrives, og Guds folk, som har været holdt i trældom for sin tro, udfries.