Hendes synder naar indtil himlen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder ihu." "Skjenker hende dobbelt i den kalk, som hun har skjenket med. Saa meget, som hun har ophøjet sig selv og levet i yppighed, saa meget giver hende af pine og sorg. Fordi hun siger i sit hjerte: Jeg sidder som dronning og er ikke enke, og sorg skal jeg ingenlunde se; derfor skal hendes plager komme paa en dag; død og sorg og hunger, og hun skal opbrændes med ild; thi stærk er den herre Gud, som dømmer hende. Og jordens konger skal begræde hende og hyle over hende, . . . sigende. Ve! ve! du store stad, Babylon, du stærke stad, thi paa en time er din dom kommen." (Aab. 18:5-10)