Folket ser, at de er bleven bedragne. De anklager hverandre heftig for at have ledet dem til fordærvelsen, men alle forener sig om at hobe den bitreste fordømmelse paa prædikanterne. Utro hyrder har prædiket behagelige ting: de har ledet sine tilhørere til at gjøre Guds lov til intet og at forfølge dem, som vilde holde den hellig. Nu erkjender disse lærere i fortvivlelse sit bedragelige værk for verden. Den store skare fyldes med raseri. "Vi er fortabte! raaber de, "og J er aarsag til vor fortabelse", og de vender sig mod de falske hyrder. De selvsamme mennesker, som før beundrede dem mest, vil nu udstøde de forfærdeligste forbandelser mod dem. De samme hænder, som en gang bekransede dem med laurbær, vil blive løftede op for at ødelægge dem. De sværd, som var bestemte til at ihjelslaa Guds folk, benyttes nu til at ihjelslaa deres fiender. Overalt er der strid og blodsudgydelse.