Den store strid 1890 kapitel 41. 594.     Fra side 670 i den engelske udgave.tilbage

Jorden bliver öde

J de tusende aar mellem den første og anden opstandelse holdes dom over de ugudelige. Apostlen Paulus viser hen til denne dom som en begivenhed, der følger efter Kristi andet komme: "Derfor dømmer ikke noget før tiden, indtil Herren kommer, som og skal føre til lyset det, som er skjult i mørket og aabenbare hjertets raad"; (1 Kor. 4:5) og Daniel vidner, at, da den Gamle af dage kom, blev retten tilkjendt "den Højestes hellige". (Dan. 7:22) J denne tid regjerer de retfærdige, som konger og præster for Gud. Johannes siger i Aabenbaringen. "Og jeg saa troner, og de satte sig paa dem, og dom blev dem given"; "de skal være Guds og Kristi præster og skal regjere dem med tusende aar." (Aab. 20:4-6) Det er paa denne tid, "de hellige skal dømme verden", (1 Kor. 6:2) som Paulus har forudsagt: De dømmer de ugudelige i forening med Kristus, idet de sammenligner deres gjerninger med lovbogen, bibelen, og afgjør enhver skjebne i overensstemmelse med det, som er sket ved legemet. Da bliver de ugudeliges del, som de maa lide, dem tilmaalt efter deres gjerninger, og det bliver skrevet ved deres navn i dødens bog.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.