Evangeliet var bleven indført i Böhmen allerede i det niende aarhundrede. Bibelen var bleven oversat, og gudstjeneste blev holdt i folkets eget sprog. Men efter som pavens magt tog til, blev Guds ord formørket. Gregor VII, som havde taget sig for at "nedbryde kongens stolthed", havde ikke mindre iver for at undertrykke folket. Han udsendte derfor en bulle som forbød at holde offentlig gudstjeneste i det bömiske sprog. Paven erklærede, at Gud havde behag i, at hans gudstjeneste skulle fejres i et fremmed sprog, og at der var kommet meget ondt og kjætteri deraf at man ikke havde fulgt denne regel. Saaledes befalede Rom, at Guds ords lys skulde udslukkes, og folket skulde holdes i mørke. Men Gud havde bestemt andre midler til sin menigheds bevarelse. Valdenserne og albigenserne, som flyede fra forfølgelsen i Frankrig oJtalien, kom til Böhmen. De turde ikke prædike offentlig, men de arbejde ivrig i skjul. Saaledes blev den sande tro bevaret fra aarhundrede til aarhundrede.