Der blev megen uro i Prag. Mange anklagede Huz som den, der var aarsag til alle disse ulykker, og de fordrede, at han skulde overgives til Roms hevn. For at stille stormen drog reformatoren sig for en tid tilbage til sin fødeby. Han skrev til sine venner i Prag: "Naar jeg har forladt eder, saa er det for at følge Jesus Kristi befaling og eksempel, for ikke at give dem, som er bitre i sindet anledning til at bringe evig fordømmelse over sig selv, og for ikke at udsætte de fromme for lidelse og forfølgelse. Jeg har ogsaa forladt eder af frygt for,a t præsterne skulde vedblive en længere tid at forbyde Guds ords prædiken iblandt eder; men jeg har ikke forladt eder for at fornegte den guddommelige sandhed; thi med Guds hjæp er jeg villig til at dø for den." Huz hørte ikke op med sin virksomhed, men rejste omkring i det omliggende land og forkyndte evangeliet for store skarer, som lyttede dertil med interesse. Saaledes bevirkede de midler, som paven greb til for at undertrykke evangeliet, at det blev udbredt videre, som Paulus siger: "Thi vi formaar intet mod sandheden, men for sandheden." (2 Kor. 13:8.)