Det, man fornemmelig forsøgte at opnaa ved dette kirkeraad, var at komme til enighed og bortfjerne den splittelse, som var i kirken. Man indkaldte derfor de to paver for raadet saa vel som den fornemste forkynder af de nye meninger, Johan Huz. De første vilde ikke udsætte sig for fare og fremstillede sig derfor ikke personlig, men sendte sine delegater. Pave Johan, som offentlig havde sammenkaldt raadet, kom dertil men med store betænkeligheder; thi han frygtede for, at kejseren hemmelig havde i sinde at afsætte ham, og for at han vilde blive krævet til regnskab for de laster, hvormed han havde vanæret den npavelige krone, saa vel som for de forbrydelser, hvormed han havde skaffet sig den. Men han holdt alligevel sit indtog i staden med stor praft, omgiven af kardonaler, biskopper og andre gejstlige og fulgt af et tog af hoffolk. Alle stadens gejstlige og fornemme mænd kom ham i møde med en talrig skare af borgere, for at byde ham velkommen. Over hans hoved var en gylden tronhimmel baaren af fire af de fornemste øvrighedspersoner til hest. Hostien blev baaren foran ham, og kardonalernes og de andres høje herrers klæder frembød et imponerende skue.