J et andet brev til en præst, som var bleven en discipel af evangeliet, talte Huz med dyb ydmyghed om sine egne fejl, og anklagede sig selv for at have glædet sig ved at gaa i fine klæder og at have spildt flere timer med unyttig beskjæftigelse; derpaa tilhøjede han følgende rørende formaninger: "Maa Guds æreog sjæles frelse fylde sine tanker og ikke at faa magelige dage og samle gods. Vogt dig forat pryde dis hus mere end din sjæl, og hav fremfor alt omsorg for din aandelige bygning. Vær from og ydmyg mod de fattige og forød ikke dine midler ved overdaadighed. Dersom du ikke omvender dig, og afstaar fra unyttige ting, saa frygter jeg for, at du vil blive alvorlig revset ligesom jeg selv. . . . Du kjender min lære, thi du har modtaget min undervisning fra din barndom; det er derfor unødvendigt, at jeg skriver videre til dig, men jeg besværger dig ved vor Guds naade, at du ikke følger mig i nogen af de forfængelige ting, hvori du har set mig fejle."