J sit dunke fængsel forudsaa Huz, hvorledes den sande tro skulde sejre; i sine drømme vendte han tilbage til kapellet i Prag, hvor han ahvde prædiket evangeliet, og saa, at paven og hans biskopper udslettede de billeder af Kristus, som han havde malet paa væggen: Dette syn bedrøvede ham meget, men den næste dag blev hans hjerte fyldt med glæde, da han saa mange kunstnere ivrig beskjæftigede med at tegne billederne igjen i større antal og med klarere farver. Da deres værk var færdigt, sagde malerne til den uhyre skare, som omgav dem: "Lad paverne og biskopperne nu komme, de skal aldrig udslette dem mere." "Jeg er vis paa," sagde refeormatoren, da han fortalte sin drøm, "at Kristi billede aldrig skal blive udslettet. Det er deres ønske at ødelægge det; men det skal blive tegnet i alle hjerter af meget bedre prædikanter end jeg."