Han blev nu overgivet til de verdslige mydnigheder og bortført til retterstedet. En uhyre skare fulgte ham - hundreder af bevæbnede mænd, præster og biskopper i deres kostbare klæder og indvaanere i Kostniz. Da han var bundet til pælen, og alt var færdigt til at antænde ilden, blev martyren endnu engang formanet til at frelse sit liv og tilbagekalde sine vildfarelser. "Hvilke vildfarelser", sagde Huz, "skal jeg tilbagekalde. Jeg ved ikke med mig selv, at jeg er skyldig i nogen. Jeg kalder Gud til vidne paa, at alt, hvad jeg har skrevet og talt, har havt til hensigt at frelse sjæle fra synd og fordærvelse, derfor skal jeg med største glæde stadfæste med mit blod den sandhed, som jeg har skrevet og prædiket."