Selv hans fiender blev slaaet af hans heltemodige opførsel. En pavelig forfatter, som beskriver Huz' martyrdød og Hieronymus', som døde snart efter, siger: "De viste begge udholdenhed, da deres sidste time nærmede sig. De beredte sig til ilden, ligesom de gik til en bryllupsfest. De fremførte intet skrig paa grund af smerten. Da flammerne blussede op, begyndte de at synge salmer, og ildens heftighed kunde neppe standse deres sang." Da Huz' legeme var bleven fuldkommenf ortæret, opsamlede man h ans aske, tilligemed den jord, hvorpaa den hvilede, og kastede den i Rhinen, og saaledes blev den ført afsted til havet.