Hans forfølgere nærede den forfængelige indbildning, at de havde udryddet de sandhed, han pærdikede. De havde ingen anelse om, at den aske, som hin dag blev baaret til havet, skulde blive som en sæd, der udbredes i alle jordens lande, at den en gang i ukjendte lande skulde frembringe rige frugter i vidnesbyrdet om sandheden. Den røst, som havde talt i raadssalen i Kosniz, havde vakt et ekko, som skulde høres i alle kommende tider. Huz var ikke mere, men de sandheder, for hvilke han døde, kunde aldrig forgaa. hans eksempel paa tro og udholdenhed vilde opmuntre mange til at staa faste for sandheden, trods pinsler og død. Hans henrettelse skulde stille Roms falskhed og grusomhed tilskue for hele verden. Sandhedens fiender havde vitterlig fremmet den sag, som de forgjæves søgte at omstyrte.