Efter nogle maaneders forløb blev Hieronymus syg paa grund af den grusommme behandling i fængslet, og hans fiender som frygtede for, at døden vilde gjøre ende paa hans lidelser, behandlede ham mindre strengt, omendskjønt han blev i fængslet et aar. Huz' død havde ikke frembragt en saaadan virkening, som de pavelige havde ventet. Tilsidesættelsen af Huz' lejdebrev havde vakt en heftig forbitrelse, og raadet besluttede at vælge en mindre farlig fremgangsmaade og tvinge Hieronymus om muligt til at tilbagekalde sin lære i stedet for art brænde den. Han blev fremstillet for forsamlingen, og man tilbød ham valget mellem at tilbagekalde eller dø paa baalet. J begyndelsen af hans fængselstid vilde døden ahvde været en barmhjertig straf sammenlignet med de forfærdelige lidelser, han ahvde udstaaet. Men nu var Hieronymus' mod knækket; thi han var syg til legemet, nedbrudt i aanden, afskaaren fra sine venners understttelse og var bleven modløs ved Huz' død. Han samtykkede derfor i at underkaste sig raadet. Han erkjendte, at raadet havde handlet retfærdigt, da de fordømte Huz; men han erkjendte dog de hellige sandheder, som de havde lært.