Han tilbagekaldte sin tidligere tilstaaelse og forlangte højtidelig af sine dommere som en mand, der var nær døden, anledning til at forsvare sig for dem. De frygtede for virkningen af hans ord og paastod, at han skulde blot bekræfte eller negte de beskyldninger, som var fremførte mod ham. Men Hieronymus protesterede mod en saadan grusomhed og uretfærdighed. "J har holdt mig indespærret i 340 dage i et frygteligt fængsel", sagde han, "fuldt af urenhed, afskyelig stank og den yderste mangel paa alle livets fornødenheder; derpaa stiller J meg frem og negter at høre mig, jdet J laaner øre til alle mine finders ord. Dersom J virkelig er vise mænd og verdens lys, saa vogt eder, at J ikke synder mod retfærdighed. Hvad mig angaar, saa er jeg blot en svag dødelig. Mit liv har blot lidet værd, og naar jeg formaar eder til ikke at dømme en retfærdig dom, saa taler jeg mindre for min egen skyld end for eders."