Ved sin tilbagekaldelse havde han indrømmet, at dommen over Huz var retæfærdig; men han erklærede nu, at han angrede dette, og vidnede om denne martyrs uskyldighed og hellighed. "Jeg kjender Johan Huz fra hans barndom", sagde han. "Han var en ypperslig, retfærdig og hellig mand; han blev fordømt, omendskjønt han var uskyldig. . . . Jeg er ogsaa rede til at dø. Jeg vil ikke tilbagekalde trods de pinsler, som mine fiender og falske vidner bereder for mig, og de skal en gang svare for deres bedragerier for den store Gud, hvor ingen kan bedrage."