Nogle faa aar derefter belv han udnævnt til prædikant ved Bethlehemskapellet. Den, som havde gundlagt denne kapel, havde fremholdt som en sag af stor vigtighed, at skriften skulde prædikes i folkets eget sprog. Denne sædvane var ikke ganske ophørt i Böhmen trods den romerske kirkes modstand. Men folket var meget uvidende om bibelens lære, og folkets moralske tilstand var sørgelig,. Laster gik i svang i alle klasser. Huz talte skarpt imod deres fordærvelige vaner, og han blev selv vakt, idet han bestandig henviste til Guds ord for at indskjærpe de sande og hellige grundsætninger, han lærte andre. Saaledes blev han uden selv at vide det beredt for det værk, han skulde udføre.