Nogle faa aar senere under en ny pave blev atte et nyt korstog sat i gang. Mænd og midler blev samlede fra alle lande i Europa. Man gjorde store løfter til dem,s om vilde gaa med til dette farefulde foretagende. Enhver, som deltog i dette korstog, skulde faa fuld forladelse for de værste forbrydelser. Alle som døde i krigen, fik løfte om en rig belønning i himlen, og de, som blev tilbage, skulde høste ære og rigdom paa valpladsen. Atter samlede man en stor hær og drog ind i Böhmen. Hussiternes hære flytede, da de nærmede sig, og drog saaledes fienden længere og længere ind i landet, saa at de mente sejren var allerede vunden. TJlsidst gjorde Procopius' armé holdt og beredte sig til angreb. Fienden opdagede nu sin fejltagelse og ventede i sin lejr paa angreb. Da de hørte lyden af hussiternes hær, som nærmede sig, kom atter en panik over dem, endog førend de fik øje paa dem. Den mægtige hær blev sønderbrudt og adsplittet ligesom af en usynlig magt. Fyster, gjeneraler og menige soldater kastede sine vaabten og flyede i alle retninger, efterladende sine skatte til bytte paa marken.