Sigismund, som havde forraadt Huz og Hieronymus, besteg nu tronen og uden at tage hensyn til den ed, han havde aflagt, at han vilde forsvare böhmernes rettigheder, gav han sig ifærd med at understøtte pavedømmet. Men han vandt intet ved at tjene Rom. Tyve aar af hans liv havde været fuldt af arbejde og farer. Hans hære var bleven ødelagte og hans skatkammer udtømt ved en lang og frygtesløs kamp, og nu døde han efter at have regjeret et aar i Böhmen og efterlod sit rige i en saadan tilstand, at en borgerkrig var nær ved at bryde ud, medens han efterlod sin slægt et navn, som var plettet med evig vanære.