Da det forekom Luther at alt var tabt oprejste Gud han em ven og hjælper. Den fromme Staupiz aabnede Guds ord for Luthers sjæl og bød ham at se bort fra sig selv, at ophøre med at tænke paa den uendelige straf for Guds lov overtrædelse og at se hen til Jesus, hans frelser, som alene kunde forlade synd. "Kast dig i dine forløsers arme i stedet for at plage dig selv paa grund af dine synder forlad dig paa ham paa hans retfærdige liv, aa hans forsonende død. Lyt til Guds søn. Han blev menneske for at give dig løfte om Guds naade. Elsk ham, som har elsket dig først." Saaledes talte dette barmhjertighedens sendebud og hans ord gjorde et dybt indtryk paa Luther. Efter at han ofte havde kjæmpet med vildfarelser, som han længe havde næret, blev han i stand til at gribe sandheden og der blev fred i hans besværede sjæl.