Tilsidst saa han i det fjerne staden paa de syv høje. Med dyb følelse kastede han sig ned paa jorden og udbrød: "Hellige Rom jeg hilser dig!" Han gik ind i staden besøgte kirkerne, lyttede til de underfulde fortællinger fra præsterne munkene og udførte alle de ceremonier, som fordredes. Overalt saa han scener, som fyldte ham med forbauselse og forfærdelse. Han saa, at uretfærdighed herskede blandt alle de gejstlige klasser. Han hørte usømmelig tale fra prælaterne og blev fyldt med gru da han saa deres forfærdelige ringeagt for det hellige endog under messen Jdet han kom i selskab med munkene og borgerne, saa han udsvævelser og vellyst; hvorhen han vendte sig, saa han vanhellighed i stedet for hellighed. "Han skrev: "Det er utroligt, hvilke synder og afskyeligheder man begaar i Rom De maa ses og høres, for at man kan tro det; saa at det er bleven almindeligt at sige: Dersom det er noget helvede til, saa er Rom bygget over det; det er en afgrund, hvorfra alle synder udgaar."