Luther indsaa, hvilken fare der var forbunden med at ophøje menneskelige theorier over Guds ord. Han angreb uden frygt scholastikernes spidsfindige rationalisme og imødegik den filosofi og theologi, som saa længe havde havt stærk indflydelse over folket. Han forkastede saadanne studer ikke alene som unyttige, men farlige, og søgte at vende sine tilhøreres tanker bort fra folosofiens og theologiens spidsfindigheder til de evige sandheder, som profeterne og apostlerne havde forkyndt.