Omendskjønt Luther endnu var en streng papist, saa blev han dog fyldt med forfærdelse ved disse afladskræmmeres bespottelige anmaselser. Mange i hans egen menighed havde gjøbt afladsbreve, og det varede ikke længe, fr de kom til ham, bekjendte sine forskjellige synder og vendede at faa absolution, ikke fordi de var angergivne, og ønskede at omvende sig, men paa grund af sit afladsbrev. Luther negtede at give dem absolution og advarede dem; han sagde, at dersom de ikke angrede og omvendte sig, saa vilde de omkomme i sine synder. J stor forvirring kom de til Tezel og underrettede ham om, at en augustinermunk havde behandlet hans breve med foragt. Herved blev Tezel meget forbitret han udstødte de forfærdeligste forbandelser, lod baal antænde paa de offentlige torve, og erklærede, at han havde befaling fra paven til at brænde de kjættere, som turde gjøre indsigelse mod hans højhellige afladsbreve.