Luther opfordrede sine modstandere til at drøfte disse sætninger; men ingen turde modtage opfordringen. De spørgsmaal, han fremsatte, udbredte sig paa nogle faa dage over hele Tyskland, og i løbet af nogle faa uger var de bekjendte over hele kristenheden. Mange gudfrygtige katholiker, som havde set og beklaget den forfærdelige uretfærdighed, som herskede i kirken, men ikke havde forstaaet, hvorledes de kunde standse deres fremgang, læste disse sætninger med stor glæde og erkjendte i dem Guds røst. De følte, at Herren naadig havde udrakt sin haand for at standse den fordærvelsens strøm, der udgik fra den pavelige stol og tiltog med stor hurtighed. Fyrster og øvrigheder glædede sig hemmelig over, at der vilde blive sat en stopper for den hovmodige magt, som negtede, at nogen havde ret til at forkaste dens bestemmelser.