Luthers fader var en mand med en stærk og virksom aand han var karakterstærk, værdig, standhaftig og ligefrem. Han fulgte sin samvittighedsoverbevisning hvilke følger den end bragte. Hans gode dømmekraft ledede ham til at betagte munkevæsenet med mistanke. Han blev meget misfornøjet, da Luther uden hans tilladelse gik i kloster og det varede to aar før faderen blev forsonet med sin søn; og selv efter den tid vedblev han at fastholde sin mening