Luther skjælvede, idet han saa paa sing selv - en eneste mand, som rejste sig imod jordens mægtigste herrer Han tvivlede undertiden paa, om han virkelig var ledet af Gud til at sætte sig op mod kirkens myndighed Han skrev: "Hvem var jeg, at jeg kunde modstaa hans majestæt paven, for hvem jordens konger og hele verden skjælvede?" "Jngen kan fatte, hvad jeg led i de første to aar, og hvor dybt jeg sank i modløshed, ja endog fortvivelse." Men Gud lod ham dog ikke blive aldeles modløs. Da menneskelig hjælp slog frej, saa han op til Gud alene og lærte, at han med fuldkommen tryghed kunde læne sig paa Guds almægtige arm.