Luthers lære vakte opmærksomhed blandt tænkende mennesker overalt i Tyskland. Fra hans prædikener og skrifter udgik lysstraaler, som vækkede og oplyste tusender. Levende tro traadte i stedet for det døde formvæsen, som saa længe havde holdt ved i menigheden. Folket tabte daglig tilliden til den katholske overtro; de forhindringer, som kom af fordomme, blev bortfjernede. Guds ord, hvorpaa Luther prøvede enhver paastand og enhver lære, var ligesom et tveægget sværd, der trængte igjennem til folkets hjerter. Overalt blev der vækket en længsel efter aandelig fremgang. Overalt viste der sig en saadan hunger og tørst efter retfærdighed, som man ikke havde kjendt i flere tidsaldre. Menneskenes aandelige øje, som saa længe havde været henvendt til menneskelige ceremonier og jordiske midlere, blev nu henvendt til anger og tro paa Kristus og han korsfæstet.