Luthers bestræbelse ved denne anledning var ikke uden gode følger. Den store forsamling, som var tilstede, havde lejlighed til at sammenligne de to mænd og selv at dømme om den aand, som besjælede dem, saa vel som om deres forskjellige standpunkters styrke og sanddruhed. Hvilken mærkværdig, modsætning! Reformationen fremstod i enfoldighed og ydmyghed. Han forlod sig fast paa Guds styrke; thi han havde sandheden paa sin side. Pavens repræsentant derimod var overlegen, stolt og anmasende, og han fremførte ikke et eneste bevis fra bibelen, og dog raabte han heftig: "TJlbagekald, eller du skal sendes til Rom for at straffes!" |