Omendskjønt Luther havde erholdt et lejdebrev, lagde de katholske alligevel planer til at gribe og fængsle ham. Hans venner foreholdt ham, at det var unyttigt for ham, at opholde sig længere her, og søgte derfor at formaa ham til uden ophør at vende tilbage til Wittenberg, og at han skulde bruge den største forsigtighed for at skjule sine hensigter. Han forldo derfor Augsburg før daggry til helst kun ledsaget af vejviser, som magistraten skaffede ham. Med mange bange anelser drog han hemmelig afsted gjennem afsiddes, mørke, tause gader. Aarvaagne og grusomme fiender lagde planer til at ødelægge ham. Vilde han undgaa de snarer, som de beredte for ham? Disse var øjeblikke fulde af bekymring og inderlig bøn. Han kom til en liden port paa stadsmuren. Den blev aabnet for ham, og han og hans ledsager drog uhindrede gjennem. Da han først kom udenfor byens grænser, var han snart langt fra byen. Satan og hans medhjælpere havde lidt et nederlag. En mand, som de troede at have i sin magt, var borte, undsluppen som en fugl fra fuglefængerens snare.