Luther blev tidlig sendt i skole og blev her behandlet med strenghed, ja endog voldsomhed. Hans forældres fattigdom var saa stor, at da han gik hjemme fra til skolen, som laa i et andet sogn, saa var han en tid tvungen til at søge sit ophold ved at synge fra dør til dør, og han led ofte hunger. De mørke overtroiske religionsbereb, som den gang herskede, fyldte ham med frygt. Han lagde sig om aftenen med et bedrøvet hjerte og saa fremad til den mørke fremtid med bæven og med en stadig forfærdelse ved tanken om Gud som en streng, ubøjelig dommer og grusom tyran i stedet for som en kjærlig himmelsk fader. Men medens der var saa mange og store ting til at gjøre ham modløs, vedblev dog Luther standhaftig at trænge fremad mod det høje maal, som han havde besluttet at naa - ypperlighed i moral og forstand.