Kurfyrsten saa, at de grundsætninger, som skulde hindre den moralske fordærvelse, blev almindelig foragtede. Der var trang til en stor reformation. De indviklede og kostbare foranstaltninger, hvorved man holdt forbrydelser i tømme og straffede dem, vilde ikke behøves, naar mennesket erkjendte og adlød Guds fordringer og en oplyst samvittigheds røst. Han saa, at Luther arbejdede for at naa dette maal, og han glædede sig hemmelig over, at mange i menigheden kom under en bedre indflydelse.