Luther var endnu blot delsvis omvendt fra katolicismens vildfarelser. Men eftersom han sammenlignede den hellige skrift med de pavelige dekreter og befalinger, blev han fuld af forundring. Han skrev: "Jeg læser pavens dekreter, og . . . jg ved ikke om paven var antikristen selv efter hans apostel, saa falskelig fremstilles, ja endog korsfæstes Kristus i dem." Dog var Luther paa denne tid endnu en tilhænger af den romersk-katholske kirke, og havde endnu ikke tænkt paa at skille sig fra dens samfund.