Rom blev mere og mere forbitret over Luthers angreb, og nogle af hans fanatiske modstandere erklærede hemmelig, at den, som tog hans liv, var fri for synd. En dag nærmede en fremmed sig til reformationen med en pistol skjult under sin kappe og spurgte ham, hvorfor han gik saaledes alene. "Jeg er i Guds hænder," svarede Luther, "han er min hjælp og mit skjold, hvad kan mennesker gøre mig?" Da den fremmede hørte disse ord, blev han bleg og flyede, som om han havde set himlens engle.