Dette var en frygtelig tid for reformationen. J flere aarhundreder havde dødsslaget fulgt paa Roms banbuller Luther var ikke blind for den storm, som var nær ved at bryde løs over ham; Men han stod fast og stolede paa Kristus som sin hjælp og sit skjold. Med en martyrs tro og frimodghed skrev han: "Jeg ved ikke, hvad der snart vil hænde, ej heller bekymrer jeg mig derom." "Hvor dette slag end naar mig, frygter jeg ikke. Jkke saa meget som et blad falder til jorden uden vor himmelske faders vilje. Hvor meget mere vil han da have omsorg for os! Det er en liden sag at dø for ordet, siden det ord, som blev kjød for os, selv døde. Dersom vi dør med ham, skal vi og leve med ham, og naar vi gaar igjennem det, som han har gaaet igjennem for oss, saa skal vi være, hvor han er, og bo evig hos ham."