Hans oprigtige ønske om at blive fri fra synden og finde fred med Gud ledede han tilsidst til at gaa i kloster og at vie sig til munkelivet. Her maatte han udføre de simpleste arbejder og tigge fra hans hus. Han var i en alder, da han meget længes efter at blive agtet og anset, og dette grove arbejde var meget krænkende for hans naturlige følelser; men han udholdt taalmodig denne fornedrelse, idet han troede, det var nødvendigt paa grund af hans synder Ethvert øjeblik, som han kunde undvære fra sine daglige pligter, anvendte han til at læse, og berøvede sig selv søvn, ja beklagede endog de øjeblikke, han anvendte ved sit ringe maaltid Fremfr alt glædede han sig ved Guds ord Han havde fundet en bibel, som var lænket til klostrets mur,, og denne gik han ofte til. Efter som hans overbevisning om synd tiltog søgte han ved sine egne gjerninger at erholde syndsforladelse og fred. Han levede et overordentligt strengt liv og søgte at korsfæste kjødet ved at faste, vaage og plage sig selv Han undveg ikke nogen opofrelse for at blive hellig og vinde himen Som en følge af denne smertefulde disciplin blev hans legeme svækket, g han led af krampetilfælde, som aldrig blev fuldstændig helbredede Men med alle sine bestræbelser vandt hans besværede sjæl dog ingen lindring Til sidst kom han fortvivlensen nær.