Mange deltager i religiøse møder, modtager belæring fra Guds tjenere, og får nyt liv og velsignes; og alligevel, fordi de ikke ser nødvendigheden af bøn og våge på rejsen hjem, vender de tilbage til deres hjem uden mere end da de forlod dem. Når de erkender deres tab, er de ofte tilbøjelig at beklage sig om andre, og knurre imod Gud, men ikke bebrejde sig selv som årsag til deres eget mørke og sindslidelser. Dette burde ikke genpejles på andre. Fejlen er hos dem selv; de snakkede, kom med vittigheder og sludrede indtil de sårede den himmelske Gæst bort, og de har kun sig selv at bebrejde sig. Det er alles privilegium at beholde Jesus hos sig. Gør de dette, må deres ord være udvalgte, krydret med nåde, og deres hjertes tanker må disciplineres til at dvæle ved himmelske ting.