Historiske skildringer af syvendedags adventisternes udlandsmissioner kapitel 10. 146.     Fra side 146 i den engelske udgave.tilbage

Vigtigheden af årvågenhed og bøn

Vi har fået stort lys og privilegier ved disse møder, og lad os nu beholde de indtryk som vi har fået i vore hjerter. Når vi har den mindste lyst til at have fællesskab med Jesus, så lad os bede allermest. Derved bryder vi Satans snare, mørkets skyer vil forsvinde, og vi indser Jesu liflige tilstedeværelse. Lad os her beslutte os for at vi ikke vil synde imod Gud med vore læber, så vi aldrig skal tale på en let og spøgefuld måde, så vi aldrig vil knurre eller beklage os over Guds forsyn, og at vi ikke skal blive vore brødres anklager. Vi kan ikke altid forhindre de tanker som kommer som fristelser; men vi kan modstå fjenden, så at vi ikke skal sige dem. Sjælefjenden får ikke lov til at læse menneskenes tanker; men han observerer skarpt, og bemærker ord og handlinger, og tilpasser sine fristelser dygtigt derefter. Hvis alle vil arbejde på at gendrive syndige tanker og følelser, ikke give dem udtryk i ord eller handlinger, vil Satan være besejret; for så vil han ikke vide hvordan han skal berede sine listige fristelser i deres tilfælde.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.