Der var Daniel, som stod foran kong Nebukadnezzar, og som af hjertet ikke ville modtage det, da han var ved at få det som velment gave. Han blev forstandsmæssigt bekendt med hvordan kongens mad og vin ville virke på menneskekroppen; og besluttede sig for at fastholde Guds lære der forbød israelitterne at spise det, frem for at få kongens anerkendelse. Resultatet var at Gud gav ham stor visdom og forstand på alle mysterier, så han efter trængselsårene var gået, og blevet undersøgt, stod højere end nogen af rigets kloge mænd.