Historiske skildringer af syvendedags adventisternes udlandsmissioner kapitel 13. 158.     Fra side 158 i den engelske udgave.tilbage

Satan, en brødrenes anklager

Der har aldrig været en tid hvor Guds folk har haft større behov for at kræve sine løfter end nu. Lad troens hånd presse sig gennem mørket, og gribe den almægtige krafts arm. Når vi taler om det nødvendige i at skille os fra synd, så husk på at Kristus kom til vor verden for at frelse syndere, og han ”kan også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham.” Det er vort privilegium at tro at hans blod kan rense os fra al synds plet og urenhed. Vi må ikke begrænse den Hellige af Israels kraft. Han ønsker at vi skal komme til ham præcis som vi er, syndige og urene. Hans blod er virkningsfuldt. Jeg beder jer indstændigt at ikke såre hans Ånd ved at fortsætte i synd. Hvis du falder for fristelse, så mist ikke modet. Dette løfte genlyder helt op til vor tid: »Men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige.« Jeg føler en stadig taksigelsessang burde udgå fra dødelige menneskers læber på grund af dette ene løfte. Lad os samle disse dyrebare løfters jubler, og når Satan anklager os for vor store syndighed, og prøver at få os til at betvivle Guds kraft til at frelse, så lad os gentage Kristi ord: »Den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort.«

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.