Folk var genstand for ulykker, sygdom, og tab af ejendomme den gang som nu; men så længe de fulgte instrukserne Gud gav, var der ingen tiggere blandt dem, ej heller nogen som manglede mad. Deres kloge rådgiver, der forudså den ulykke der faldt over nogle, gjorde tilvejebringelser for dem. Da folket indtog Kanaan, blev landet delt blandt dem, efter deres antal, og særlige love blev oprettet for at nogen ikke skulle føje mark til mark, og kræve det som hans, alt det land han ønskede, eller fik penge for at købe for. Ingen fik lov at vælge de mest frodige dele for sig selv, og efterlade de dårlige og mindre ønskværdige dele til sin bror; for denne verden dyrker selviskheden og opsætsligheden, og danner grobund for utilfredshed, beklagelser og uenighed.