Guds folk er ikke halvt så vågne. Det er som om en sløvhed lammer deres sanser. Enhver af os må snart stå foran hele jordens Dommer, og svare for de gerninger der gøres legemligt. Alle har et regnskab at aflægge for det gode som de kunne have gjort, men ikke gør det, fordi de var så tæt knyttet til Gud, at de ikke kender hans vilje og forstår hans krav på dem. Hvis de penge som vore brødre årligt bruger på at tilfredsstille sig selv lægges i missionskassen, hvor der nu er en missionær på marken kunne der være et hundrede. Hvem vil aflægge regnskab for denne mangel af midler? Mange af vore amerikanske brødre har arbejdet ædelt og villigt for sandhedens fremme i Europa. Men der er dog stort arbejde at gøre. Mange som har givet gavnligt kunne gøre mere, og andre kunne nu komme frem og bære deres del af byrden. Nu er det på tide at huse og lande skal omdannes til missionsfonde. Mennesker skal uddannes og disciplineres. Vi er foruroliget over den smugle der skal gøres, skønt vi har et verdensomspændende budskab, og alle tings ende er nær. Kristus kommer snart i himlens skyer for at belønne enhver efter som hans gerninger har været. Hvem vil det da kunne siges til: ”I har gjort hvad I kunne”?