Da jeg så ud over denne forsamling af kære venner, så brændende og glad for sandheden, og så ivrig efter at gribe mere lys, blev mine tanker virkelig højtidelig. Jeg tænkte at disse mennesker blev stærkt hjulpet ved at blive bekendt med den nærværende sandhed. De har accepteret den under modstand og latterliggørelse, og ofte på bekostning af verdslig velstand. Hvor alvorlig bør de være for at hjælpe og opmuntre hinanden! De er medlemmer af Kristi legeme, og vi er hinandens medlemmer. Dagstjernen er stået op i deres hjerter; strålerne fra Retfærdighedens Sol har skinne i deres sind. Folk som har det så godt er faktisk lykkelige! ”Det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er.”