Da vi kom til Stockholm, blev vi taget til bror Norlins hjem, som boede nær den mødesal, og havde fået et ekstra lokale til at logere os. Hverken han eller hans hustru kunne tale Engelsk; bror Matteson, som tog sammen med os fra København, oversatte. Men vore gode venner var lige flyttet ind i det nye murstenshus, som ikke var blevet helt tørt; i nogle dele af bygningen var murerne stadig i gang, og kulde og fugt gjorde det usikkert for mig at være der, mente jeg at tage en hotelværelse til mig selv og søster McEnterfer; men ingen af os kunne tale svensk, og hvordan skulle vi bekendtgøre vore ønsker? Medens vi var i denne forlegenhed og overvejede situationen, kom søster Johanneson, som havde boet i Amerika og talte ganske godt engelsk, og indbød os til hendes hjem. Denne indbydelse blev taget gladelig imod. Hendes hun var placeret behageligt på en bakke i byens forstad. En hyggelig lille gæstestue på tredje sal som blev stillet til vor rådighed. Jeg var meget svækket i styrke på grund af de smerter jeg udholdt og fortsatte med tandpine, og dette hjems hvile og stilhed var meget imødekommende.