Vi hører ofte om ulykker på teatre og fornøjelsessteder, hvor liv går tabt, og mange såres, og måske får handikap for livet. Men disse ting standser ikke fornøjelsessøgende. De iler til, tørster efter spænding, og når de gør dette slynges de ofte ud i evigheden; uden et øjebliks advarsel, er deres prøvetid til ende; og hvad er der så skrevet ned om deres liv? Kan Kristus sige om disse: ”Velgjort, du gode og tro tjener”? Skarer søger forgæves efter lykke i verdslige fornøjelser. De higer efter noget de ikke har. De bruger deres penge på det som ikke er brød, og de arbejde for det som ikke mætter. Den hungrende og tørstende sjæl vil fortsætte sin hunger og tørst så længe den har del i disse umættende fornøjelser. Oh om de vil lytte til Jesu røst: ”Hvis nogen tørster, så lad ham komme til mig og drikke.” De som drikker af det levende vand vil ikke tørste mere efter ørkesløse og betydningsløse fornøjelser. Kristus, livets kildeudspring, er fredens og lykkens kilde.