Under kongen og Sveriges ledende mænds tilstedeværelse, fastholdt Olaus Petri dygtigt den reformerte tros lære imod de romerske forkæmpere. Han erklærede at Fædrene er underlagt og ikke over Bibelen, og at deres fortolkninger skulle kun antages når de er i overensstemmelse med den Hellige Skrift. Han fornægtede at Guds ord er dunkelt når de ligger under troens fundamentale doktriner, og han præsenterede Bibelens eget vidnesbyrd i sin enkelthed og klarhed. Kristus sagde: “Min lære er ikke min egen, men hans, som sendte mig.” og Paulus erklærede at skulle han forkynde et andet evangelium end det han havde fået, ville han være banlyst. ”Hvordan” sagde dr. Olaus, ”skal andre formaste sig til at gennemføre dogmer efter deres behag, og gøre dem nødvendige for frelsen?” Han viste at menighedens dekreter ikke er autoritet, når det står imod Guds bud. Og fastholde det store protestantiske princip: ”Bibelen, og Bibelen alene som regel for tro og praksis,” vandt han en sejr som afgjorde kongens velvilje for den protestantiske tro, og reformationenen blev virkelig etableret i Sverige.