Kristus mente noget da han sagde: ”Og enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller hustru eller børn eller marker for mit navns skyld, skal få det mange fold igen og arve evigt liv.” Han ville indprente os med at vi må give de evige ting førstepladsen, og således forholde os selv til Guds sag og arbejde, så vi ikke forhindres af timelige ting. Alt af denne karakter må sættes i anden række. Guds rustning, som man har taget på sig, skal ikke lægges bort for dårlige undskyldninger.