I Sverige, såvel som i andre lande, kom den bitreste modstand mod reformation fra præsteskabet. Eftersom reformatorerne vandt terræn, og protestantismen blev til statsreligion, blev de mere intolerant og undertrykkende. Sveriges præster besad stor indflydelse, selvom de havde begrænset myndighed. Der var et kirkeråd i enhver by, som har magt til at frobyde al forkyndelse, som betragtes som farlig for statskirken, eller som vi skabe splid i den. I dette råd er præsten medlem; men selvom han kan ønske at gennemføre loven, kan har ikke gøre noget hvis andre medlemmer i rådet er imod. Nu er loven meget upopulær, og gennemføres ikke så ofte. Der er en stærk offentlig holdning for tale- og samvittighedsfrihed, men som vi har set, er det luteranske præsteskab nidkær mod al indflydelse som svækker deres greb på folk, og intolerancens og forfølgelsens ånd er ikke væk.