Der er stadigt et aspekt i afholdshedsspørgsmålet som må overvejes nøje. Det er ikke kun at bruge unaturlige stimulanser unødigt og skadeligt, men det er også det overdrevne og ødselhed. Der bruges umådelige summer på dette hver år. Penge som bruges på tobak kunne støtte alle verdens missioner; der mere end spildes midler på stærke drikke kunne uddanne unge, der nu drives ud i uvidenhed og kriminalitet, og kunne berede dem til at gøre et ædelt arbejde for Gud. Der er tusindvis af tusinde forældre som bruger deres indtægter på at føje sig selv, berøve deres børn mad og klæder og hjælpe med uddannelse. Og masser af bekendende kristne opmuntrer til denne praksis ved deres eksempel. Hvilket regnskab skal der aflægges for Gud, for at spilde af hans overflod? Penge er en af de gaver vi er blevet betroet til at føde de sultne, og iklæde den nøgne, og fjerne den forpinte, og sende evangeliet til den fattige. Men hvor bliver dette dog forsømt! Når Mesteren kommer til regnskab med sin tjenere, vil han da ikke sige til særlig mange: ”Hvad I har gjort for en af disse mine mindste, har i gjort imod mig”? Overalt omkring os er der et arbejde at gøre for Gud. Der er brug for vore midler, vor tid, vor styrke, og vor indflydelse. Skal vi gribe fat i dette arbejde, og leve til Guds ære og vore medmenneskers velsignelse? Skal vi opbygge Herrens rige på jorden?