Jeg tog temaet op ud fra et religiøst ståsted, viste at Bibelen er fuld af beretninger om afholdenhed, og at Kristus var forbundet til afholdsarbejdet, helt fra begyndelsen. Det var fordi appetitten blev føjet at vore første forældre syndede og fald. Kristus genløste menneskets fald. I fristelsens ørken udholdt han den prøve som mennesket ikke kunne bære. Da han led den stærkeste sult, svag og udtæret af faste, var Satan nærved med sine mangfoldige fristelser for at overvinde Guds Søn, og udnytte hans svaghed og vinde sejr over ham, og derved forpurre frelsesplanen. Men Kristus var standhaftig. Han overvandt for slægtens skyld, så han kan redde dem fra faldets fordærv. Han viste at det var muligt for os i hans styrke at vinde sejr. Jesus sympatiserer med menneskets svaghed; han kom til jorden så han kan give os morals styrke. Uanset hvor stærke lidenskaberne eller appetitten er, kan vi vinde sejr, fordi vi kan få guddommelig styrke til at forene vore svage bestræbelser. Dem som flygter til Kristus vil få en fæstning i fristelsens tid.